Syge børn

Når børn er syge, kan det ofte være svært at vurdere, hvorvidt barnet skal ses af en læge eller ej. På denne side kan I se, hvilke sygdomstegn I skal reagere på, og hvornår barnet må komme tilbage til institutionen.

Vurdering af barnet - er det raskt eller sygt?

Når børn er syge, kan det ofte være svært at vurdere, hvorvidt barnet skal ses af en læge eller ej.

Gode tegn

Et barn, der leger, ser tv eller tablet, er sjældent alvorligt sygt. Hvis barnet virker interesseret i sine omgivelser, er dette som regel også gode tegn.

Tegn på, at barnet ikke er alvorligt syg ses ved, at det

  • Drikker og tisser.
  • Er veltilpas.
  • Har en sund kulør.
  • Har en normal vejrtrækning.

Dårlige tegn

Nogle sygdomstegn tyder på, at barnet er så medtaget af sin sygdom, at du straks skal kontakte lægen eller lægevagten. Du kan kontakte lægen eller lægevagten, hvis barnet 

  • Er sløvt og apatisk.
  • Ikke leger og kun vil ligge i sengen.
  • Ikke drikker og tisser.
  • Er gustent og blegt.
  • Har besværet eller hurtig vejrtrækning.

Akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller hvis vi vurderer, at barnet har bedst af at komme hjem, ringer vi efter jer. Husk derfor at opdatere på Intra og på barnets kartotekskort i institutionen, hvis I skifter mobilnummer eller arbejdstelefon.

Vi ringer også til jer, hvis der sker et uheld.

Hvornår må barnet komme i daginstitution?

Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter det plejer, uden at det kræver særlig omsorg og pasning. Barnet må ikke have feber, han/hun skal drikke som vanligt, og han/hun skal kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer afsted uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at blive syg igen. Barnet vil desuden kunne smitte de andre børn. Det kan derfor være en god ide at lade det feberfrie barn blive hjemme i mindst en dag ekstra.

På sundhedsplejens hjemmeside kan du læse mere om symptomer samt forholdsregler.